Brunch/frokost

Welsh rarebit

Disse walisiske ostebrød er meget lækre og samtidig hurtig og nemme at lave. Jeg spiser dem med velbehag, når jeg er sulten for sjov. Altså når jeg ikke har lyst til rugbrød.

Min mand deler desværre ikke min mening om walisiske ostebrød, men jeg tror det er pga kalorieindtaget. Men GODT smager de og man kan godt blive lidt afhængig

Tunmousse

Denne lækre og nemme mousse, bruger jeg ofte i min madpakke. Jeg pakker moussen i en lille beholder og rører rundt inden jeg kommer den på brødet. Tunmoussen er også god som en forret og så kan man jo pynte med lidt grønt og lækre rejer, hvis man har lyst

Rygostsalat

Rygostsalat kan jeg huske fra jeg var barn. Ikke hverdagskost, men noget vi fik af og til når vi fik rugbrødsmadder. Jeg husker den fede røgede ost med de skarpe radisser, som noget særligt. Laver den kun når vi har jule eller påskefrokost og serverer den som en del af osten

Øllebrød

Jeg fik en del øllebrød, da jeg var barn. Altid efterfulgt af pandekager, som skulle klemmes ned, pga mætheden efter øllebrøden. I dag kan jeg ikke se det logiske i den rækkefølge. Vi fik mørk hvidtøl på øllebrøden og selvfølgelig fløde. Da jeg blev lidt større, kunne jeg godt få et lille glas mørk hvidøl til, som selvfølgelig var alkoholfri. Da jeg som 16 årig kom “ud at tjene” i Sorø, smagte jeg øllebrød på en helt anden måde. Ingen sukker i grøden, men til gengæld fik man æggesnap ovenpå. Det faldt bestemt ikke i min smag

Asparges med Serrano

Denne forret kan laves i god tid og tages ud af køleskabet ½ time inden I går til bords. Jeg bruger den ofte i forbindelse med en tapas, hvor den indgår som én ret blandt mange. Men den kan bestemt også noget som en forret

Skøn pariserbøf

Jeg kan ikke tælle alle de pariserbøffer jeg har spist i mit liv. Det bliver til en del. Jeg elsker denne herregode ret, der er let at lave og ligner en million. God gæstemad, med en lækker øl og en lille brændevin til

Jeg elsker stærk peberrod og masser af kapers. Men det kan jo godt være, at du er af en anden mening. Så justerer du bare opskriften, efter dig og din families behov

Franske vafler

Franske vafler er en nær slægtning af pandekager og æbleskiver. Forskel er alligevel betragtelig, da vafler har et stort flot og dybt mønster, der kan rumme betydelig mere marmelade. Det kræver selvfølgelig, at man er ejer af et vaffeljern

Jeg ser dem som en dessert og ikke et måltid.

Pebermakrel med æg

Jeg har altid lidt fiske dåsemad på køl. Det er en nem måde, at få sund fisk på og så tager middagen ikke lang tid at lave. Her en dejlig pebermakrel

Gravad laks

Det var med bankende hjerte, jeg lavede min første gravad laks. Ville den blive lækker og lige så god som den jeg plejer at købe. Jeg blev slået omkuld ved første mundfuld. Hvorfor have jeg ikke prøvet dette noget før.

Dette er en øjenåbner for mig. Så fantastisk et lækkert stykke fisk. Det have jeg aldrig drømt om at opnå.

Stjerneskud

Et stjerneskud er et smukt syn og man kan få få ting til at se ud af meget. Jeg bruger ikke kogt fisk i mit stjerneskud, men har tilføjet et stykke varmrøget laks. Det er smag og behag, du vælger selv

Rullepølse i sous vide

En rullepølse der har været i en sous vide, bliver utrolig saftig og lækker. Jeg har før fortalt, at rullepølse er min favoritpålæg, men denne metode gør pølsen endnu mere attraktiv og lækker. Krydderierne kommer mere til sin ret og fordeles ud i kødet.

Vol au vents

Jeg er stor tilhænger af butterdej og disse Vol au vents ser bare så lækkre og festlige ud. Orker du ikke besværet med butterdej, så køb dem færdiglavet. Efter min mening er der ingen forskel i smagen. Jeg foretrækker dog at lave dem selv, da man får lidt mere butterdej med i retten og du bestemmer selv hvor store skallerne skal være.

Stegte sild

Denne sild er altid på menuen, når vi laver jule eller påskefrokost. Den er så lækker og giver et frisk pust. Jeg bruger altid revet citronskal i marinaden, hvilket gør den meget delikat

Sønderjysk surrib

Denne sønderjyske ret, skille vandende i vores familie og vennekreds. Nogle elsker den blevrede sky og syrlige kød, medens andre væmmes.

Jeg laver retten hvert år til jul, når der skal lidt ekstra lækkert på bordet. Så er det op til folk om de spiser retten eller ej

Det møre fedtfattige kød og smagen af laurbær med en undertone af friskkværnet peber. Det kan næsten ikke blive bedre. Der bydes brød, syltede rødbeder og stærk sennep til

Lav retten et par dage før, at du skal brugen den. Den bliver bedre og bedre

Bøfsandwich

Hos os, går ingen sovs til spilde. Jeg fryser nemlig altid rester af brun sovs ned. Små portioner, som jeg pepper op med ekstra løg, når jeg skal bruge dem

Vi spiser nemlig ofte bøfsandwich. En nem og skøn ret, som hurtigt kan laves og som ikke kræver de store armbevægelser

I denne opskrift forudsætter jeg, at du har sovs til rådighed.

Arme riddere

Når børnebørne kommer på besøg, så kommer der ofte arme riddere på morgenbordet. Det er blevet en tradition og de glæder sig hver gang

Æg og bacon

Portionsanrettet “ægge-baconmuffin” smager bare så dejligt om morgenen. Jeg elsker bare æg og stod det til mig, gerne rigtig mange hver dag. Jeg laver næsten altid disse æg, når vi har overnattende gæster. Det er nemt at gå til og de passer sig selv i ovnene. Laver altid et par stykker mere, da det er noget af et hit

Forårsruller

Hjemmelavet forårsruller er et hyggeprojekt og tager ikke så lang tid som man skulle tro Jeg laver altid en stor portion og fryser ned.

Jeg starter selv med at lave bønnespirer, en uges tid før vi skal have forårsruller. Du kan også vælge at købe dem færdig.

Denne opskrift har jeg selv kreeret. Jeg går efter sprødhed i grøntsagerne, selv efter at de har været i fryseren

Havregrynspandekager

Disse morgenmadspandekager mætter utrolig meget og er yderst velsmagende. Kan varmt anbefales i stedet for havregrød

Solæg

Solæg eller “snaps i uti” som vi kalder dem, er saltede æg. De koges længe og opbevares i saltlage. Hvis saltlagen skiftes hver uge, kan solæg holder sig lige så længe der er æg i beholderen

Vi bruger altid solæg til højtiderne eller hvis vi skal afholde en stor frokost. Solæg og snaps høre ubønhørligt sammen. Ingen solæg uden snap.

Smørgåstårta

Jeg har opskriften på den bedste smørgåstårta. Den vil jeg dele med dig

Den er tilpas våd i fyldet, så brødet lige akkurat er vådt uden at være klæg og alt for blødt.

Tortilla med kødfyld

Tid i alt: 25 min.   Arbejdstid: 15 min.   Antal: 4 stkIngredienser 4 stk tortilla 200 g hvedemel 1 tsk bagepulver 1 tsk salt 3 spsk olie 1.5 dl kogende vand   Forslag til fyld: 500 g kogt eller stegt kylling Salat Tomat Rødpeber Artiskokhjerter Tørrede tomater i...

Snobrød

Vi elsker at lave snobrød. Hvem gør ikke det! Nogle gange erstatter vi pølserne med marmelade eller nutella og nogle gange spiser vi brødene som de er.

Huevos Rancheros

Denne mexicanske ret, kan bruges morgen, middag og aften. En velsmagende ret som kan variere i det uendelige. Når først “Huevos Rancheros” kommer ind under huden på dig, slipper du den aldrig. Her er min version på min Rancheros.

Hjemmelavet rullepølse

Rullepølse er mit favoritpålæg. Enhver Kro med respekt for sig selv, har rullepølse på menuen. Og jeg kan love dig, Lone her har været dér. I mange år kørte vi ofte ture om søndagen og spiste smørrebrød på en eller anden Kro. Jeg har altid været vild med rullepølse, så det var oplagt for mig, at vælge denne herregode pålægsmad. Aldrig er jeg blevet skuffet. Det skulle da lige være en rullepølse med italiensk salat. Hvad har italiensksalat med rulle pølse at gøre? INTET

En rullepølsemad er med blævrende sky, løg og en stor dusk karse

Franske Tartiflette

Denne skønne cremede oste/kartoffelret, fik jeg første gang i Frankrig. Den er så lækker fyldig og mætter utroligt. Sammen med en salat er det et perfekt harmonisk måltid

Karrysalat

Karrysalat og sild hører bønhørligt sammen. Det kan de fleste nikke genkendende til. Denne karrysalat er så frisk, sprød og en smugle syrlig og passer perfekt til en flot hvid marineret sild.

Sol over Gudhjem

Sol over Gudhjem er en luksus rugbrødsmad, med en røget sild og rå æggeblomme. Jeg er vild med denne mad og skal det være ekstra lækkert, så røger vi silden dagen før. Den rå æggeblomme kan bare noget sammen med den fede sild.

En himmelsk mundfuld

Cowboytoast

Jeg elsker cowboytoast og jeg mener virkelig ELSKER. Den kan gå som et solid morgenmad, efter en våd tur i byen. Eller som en frokost, måske bare fordi man er lækkersulten. Nogen bruger ketchup i, jeg bruger masser af gul fed remoulade.

Den bedste sild

Vi fanger selv vores julesild. Det har vi gjort i mange år og nyder den årlige fisketur. Nogle gang fanger vi mange sild, medens andre år er magre

En græsk efterligning

Jeg savner tit Grækenland og alle de lækre retter, grækerne kan byde på. Så havener jeg ved en køledisk i supermarkedet og fisker panerede blækspruttering op. Så er retten faktisk næsten i mål og alligevel ikke. Der skal salat og tzatziki til. De tre ting hænger ubønhørligt sammen

Lun frokost

En frokost med en kartoffelrest, er ikke at foragte. Jeg må indrømme, at kartoflen kan noget på en pande. Nok fordi den minder mig lidt om pomfritter, som jeg i al hemmelighed er stor fan af.

Brunch en sommerdag

Jeg elsker, når min brunchtallerken indeholder lidt forskelligt. Her har vi masser af frugt og grønt, som gør tallerkenen let, lækker og velsmagende. Lige efter mit hjerte. Brug hvad du har i dine gemmer og hæng dig ikke i om tingene passer sammen.

Brunchtallerken

Når vi laver brunch i vores hjem, er det næsten altid hvis vi får en travl og hektisk dag i haven. Så springer vi et måltid over og spiser sen aftensmad.

Jeg sørger altid for, at der også er lidt til den søde tand

3 stjernet leverpostej

Denne Leverpostej slår alle leverpostejer, jeg har smagt. Den er let at lave, kræver dog en kødhakker.

Den har en god fast konsistens og er yderst velsmagende og krydret. Fordi spækket er kogt, sejler postejen ikke i fedt og man har ikke fornemmelsen af fedt i mundvierne.

Æggekage

Denne lækre æggekage, går man aldrig fejl af. Du kan bruge den som nem aftens- eller gæstemad.

Den sprøde bacon sætter prikken over i´et og gør æggekagen helt speciel.