Pizza med surdej
Tid i alt: 1-2 timer.   Arbejdstid: 1-2 timer.   Antal: 4 stk.

Ingredienser

Surdej:

  • 80 g moden surdej
  • 80 g vand – 29°
  • 80 g fint hvedemel Tipo 00

Dej:

  • 400 g vand – 29°
  • 200 g surdej
  • 100 g fint hvedemel, Tipo 00
  • 500 g alm hvedemel mindst 15% protein
  • 50 g fuldkornsmel
  • 12 g salt
  • Olie til smøring af skål

 

 

Fyld finder du under “Inspiration til pizzafyld”

 

 

Fremgangsmåde

  • Sørg for at have en moden surdej, der vil frem i livet.
  • Foder din surdej som beskrevet.  Læg et stykke køkkenrulle over dit glas med surdej og stil den lunt. Sæt elastik på glasset, så du kan følge med i hvor meget den hæver. Skal hæve ca 50 %. Det tager 3-4 timer
  • Kom vand, surdej & mel i en skål og rør det sammen. Ca 10 min ved håndkraft eller ca 4 min i en rørmaskine. Til dejen slipper kanten
  • Stilles til side en time med film over
  • Herefter tilsættes saltet og rør dejen 5 minutter
  • Kom dejen i en oliesmurt bøtte med låg. Stilles på køkkenbordet 1 time
  • Herefter laver du 3 foldninger på dejen hver ½ time, i alt 3 gange

En foldning går ud på at du tager hver fat i dejen 4 steder og trækker i dejen og folder den indover dejen til midten

  • Efter sidste foldning skal dejen hvile 2 timer på køkkenbordet
  • Nu kan du
  • Herefter hældes forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord. Ikke rive eller presse lad delen “sejle” ud af skålen
  • Drys lidt mel over dejen og del den i 4 stykker
  • Spænd dejen op ved at trække hjørnerne ind mod midten hele vejen rundt 8-10 gange, alt afhængig af hvor lind din dej er.
  • Læg bollerne i en oliesmurt bøtte med låg, med samlingen nedad.
  • Kom bollerne på køl

 

Efter 2 timer på køl, kan du bruge dejen til pizza. Du kan også vælge at vente til dagen efter og sågar 5 dage efter er dejen stadig super god. Jo længere tid den hviler, des bedre smag får krummen.

  • Tag dejen ud fra køl 2 timer før du skal bruge den
  • Tænd ovnen på højeste temperatur evt. med et bagestål eller pizzasten. Opvarmes mindst 1 time
  • Klargør fyldet
  • Vend dejen ud på et let meldrysset bord og kom et let fugtigt klæde over
  • Form pizzaerne ved at trykke ned i dejen med fingrene, rundt i hele midten af pizzaen og udefter. Rør ikke kanten rundt. Er dejen meget klistret, kommes et lille drys mel over.
  • Placer pizzabunden på et stykke bagepapir og kom fyldet på.
  • Bages i få minutter til pizzaen er gylden i kanter. Spises med det samme

Er fryseegnet.