Oste/hvidløgsbrød
Tid i alt: 120 min Arbejdstid: 30 min Antal: 4 brød
Ingredienser
- 25 g gær
- 3 spsk olie
- 5 dl lunken vand
- 1 tsk honning
- 2 tsk salt
- 200 g durummel
- Ca 500 g hvedemel
Fyld:
- 150 g blødt smør
- 3 fed hvidløg
- 1 stor håndfuld persille
- 1 stk mozzarella á 125 g
- 100 g feta
Fremgangsmåde
- Rør gæren ud i vandet
- Bland resten af ingredienserne, dog kun det halve af hvedmelet
- Resten af melet kommes i lidt efter lidt, til dejen er æltet glad og blød
- Efterhæve 1½ time ved stuetemperatur under fugtigt klæde
Imedens røres fyldet sammen:
- Rør smør, hvidløg og hakket persille sammen
- Dejen deles i 4 stykker som rulles ud til firkanter
- Fyldet fordeles på dejstykkerne og smuldre osten over
- Rul dejstykkerne sammen på den ene led og kær den over på langs. Stop 3 cm før, så du har et ankerpunkt
- Sno de to dele om hinanden og lad den åbne side vende opad på bagepladen
- Efterhæve 1 time under et fugtigt klæde
- Bages 15-20 min ved 225 grader over/undervarme, nederst i ovnen. Når de er gyldne er de færdige
Er fryseegnet
0 kommentarer