Aspargessuppe
Tid i alt: 30 min   Arbejdstid: 20 min   Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 800 g grønne eller hvide asparges
  • ½ l kyllingebouillon
  • 2½ dl piskefløde
  • et nip sukker
  • 1 spsk maizena
  • 2 spsk vand
  • Salt & peber
  • 4 spsk frisk kørvel til servering

Fremgangsmåde

  • Anvender du hvide asparges, skal de skrælles fra hoved og nedefter
  • Skær 2 cm af roden. Den er sej
  • Skær hovederne af 2-3 cm nede og læg dem til side. Resten skæres i tykke skiver
  • Kog aspargeshovederne i letsaltet vand i 2 min. Kom dem herefter i koldt vand for at standse kogningen
  • Lad dem dryppe af og stil til side
  • Kom kyllingebouillonen, fløde & sukker i en gryde og bring suppen i kog
  • Tilsæt de skiveskårne asparges og lad suppen simre i 10 min 
  • Purér suppen med en blender eller i en foodprocessor
  • Si suppen og kom den tilbage i en gryde. Varm op igen
  • Bland maizena med vand til en jævn pasta. Tilsæt lidt suppe til blandingen så den bliver tynd og uden klumper
  • Kom blandingen i suppen ved kraftig omrøring
  • Tilsæt aspargeshovederne og varm op så suppen er godt varm. Rør forsigtig rundt
  • Smag til med salt og peber
  • Drys frisk hakket kørvel over